Bro mellem Assentoft og Tjærby anbefales

Af Lone Hammer Sørensen

samfundsliv@amtsavisen.dk

Assentoft-Tjærby forbindelsen vil være den væsentligste forbindelse over Randers Fjord/Gudenå for omtrent 35.000 borgere i nærområdet, og den vil være forbindelse til Randers for cirka 85.000 borgere på Djursland, lyder det i dagsordenen.

En klapbro vil koste i omegnen af 201,3 millioner kroner, og driften er beregnet til en-to millioner kroner om året.

En tunnel er noget dyrere - den vil løbe op i omkring 490 millioner kroner, og koste cirka 245.000 kroner at holde i gang om året.

Indstillingen går på, at det er Assentoft-Tjærby linjen, der skal arbejdes for, at der skal arbejdes på at skaffe eksterne bidrag i form af statslig støtte og EU-støtte samt støtte fra Udviklingsfonden i Århus Amt, og at det udmøntes i et konkret projektforslag, hvor de økonomiske konsekvenser for kommunerne er med.

SF og beboerlisten togforbehold, mens resten af økonomiudvalget stemte for indstillingen.